Vandreferie i Loutro på Kreta med danske vandreguider – 9. – 16. maj 2027
10.850,00 kr.
Dato: 9. maj til 16. maj 2027
På denne vandreferie får du:
- Fem guidede vandredage med forskellige landskaber, udfordringer og oplevelser
- En fridag midt på ugen
- Vandringer på 7,5 til 16 kilometer
- Natur-, kultur- og historieformidling undervejs
- Fællesskab omkring dagens oplevelser
- Vandring i Aradena- og Imbros-kløfterne samt mulighed for den nederste del af Samariakløften
- Kystvandring på dele af E4-ruten
Hvad er inkluderet: Tryk her
Hvad kan tilkøbes: Tryk her
Vi skal nok nå frem
En vandreferie med Vingesus Events handler ikke om at sætte flueben ved flest mulige kilometer og højdemeter.
Den handler om at gå ud i landskabet med åbne sanser. Om at forstå mere af det, vi bevæger os igennem. Om de gode historier, de små pauser og det fællesskab, der opstår, når vi oplever noget sammen.
På Kreta får vi både kløfter, bjergstier, havudsigt og mulighed for en dukkert. Men vi får også fortællingen om, hvordan mennesker gennem tiden har indrettet deres liv mellem bjergene og havet.
Snør vandreskoene, og tag med os til Loutro. Vi skal nok nå frem. (Vi flyver derned)
Beskrivelse
Drømmer du om en vandreferie i Loutro på Kreta, hvor natur, kultur og historie følger med på stierne?
Vandring er mere end det ene ben foran det andet.
Omkring Loutro viser landskabet meget tydeligt, hvordan naturen har formet menneskers liv. De stejle bjerge isolerede tidligere landsbyerne fra hinanden, mens havet både fungerede som adgangsvej, spisekammer og forbindelse til resten af verden. De gamle stier blev brugt af mennesker, der skulle transportere varer, passe marker og bevæge sig mellem højlandet og kysten.
Det er de spor, vi følger. Og det er de fortællinger, vi folder ud undervejs.
Med den bilfri kystby Loutro som base skal vi på fem meget forskellige vandreture. Vi bevæger os gennem Aradena- og Imbros-kløfterne, følger dele af E4-vandreruten og kommer frem til strande og små samfund, som ikke kan nås i bil.
Undervejs sænker vi tempoet, når landskabet eller fortællingen kalder på det. Der skal være tid til at stoppe op, kigge ud over havet, betragte gåsegribben cirkle højt over os, blive klogere på områdets historie og måske tage en dukkert.
På denne vandreferie får du:
- Dansk vandreguider
- Fem guidede vandredage med forskellige landskaber, udfordringer og oplevelser
- En fridag midt på ugen
- Vandringer på 7,5 til 16 kilometer
- Natur-, kultur- og historieformidling undervejs
- Fællesskab omkring dagens oplevelser
- Vandring i Aradena- og Imbros-kløfterne samt mulighed for den nederste del af Samariakløften
- Kystvandring på dele af E4-ruten
Program
På denne vandreferie får du:
- Fem guidede vandredage med forskellige landskaber, udfordringer og oplevelser
- En fridag midt på ugen
- Vandringer på 7,5 til 16 kilometer
- Natur-, kultur- og historieformidling undervejs
- Fællesskab omkring dagens oplevelser
- Vandring i Aradena- og Imbros-kløfterne samt mulighed for den nederste del af Samariakløften
- Kystvandring på dele af E4-ruten
Ugens vandreoplevelser
Tur 1: Loutro, Livaniana og kystens gamle forbindelser
Vi begynder ugen med at lære Loutro og landskabet omkring byen at kende.
Fra havnen går vi op i bjergene og mod den anden side af halvøen. Her oplever vi, hvordan terrænet har beskyttet Loutros naturlige havn, og hvorfor netop dette sted gennem historien har været attraktivt for Middelhavets skiftende stormagter og ikke mindst sørøvere.
Vi fortsætter mod de små bebyggelser Livaniana, Finikas og Lykos og vender tilbage til Loutro langs kysten.
Mulighed for afkortning af turen: båd hjem fra Lykos efter 5 km (Retur-sejlads er for egen regning)
Dagens vandring: 8 km, 4½ Timer, Sværhedsgrad: T2/blå, Hm-op/ned: 450/450
Tur 2: Ud-og-hjem-tur langs kysten til Glyka Nera og mod Sfakia
Dagens vandring fører os østpå ad kyststien fra Loutro mod Glyka Nera, også kendt som Fresh Water Beach. Navnet betyder “frisk vand” og henviser til de ferske kilder, som trænger frem ved stranden. Her mødes bjergenes ferskvand med Det Libyske Hav, og vi får endnu et eksempel på, hvordan områdets geologi præger landskabet og menneskers muligheder for at leve langs kysten.
Vi fortsætter op mod hovedvejen mellem Chora Sfakion og højlandet. De sidste kilometer ad kyststien går på en god sti, der er hugget ind i klipperne med stejle fald mod havet. På tilbagevejen holder vi pause ved Glyka Nera, hvor der er mulighed for at bade og en forfriskning på Tavernaen.
Mulighed for afkortning af turen: gå de sidste 1½ km til Chora Sfakion ad landevej (i alt 7 km) og tag en båd hjem eller båd fra Glyka Nera på tilbagevejen (Retur-sejlads er for egen regning)
Dagens vandring: 10 km, 5½ timer (+ evt badetid), Sværhedsgrad: T2/blå, Hm-op/ned: 276/276
Tur 3: Aradena-kløften og de gamle bjergstier
Vi sejler fra Loutro til Marmara, hvor turen starter ved kløften udmunding
Aradena-kløften er ugens mest krævende vandreoplevelse men også en meget spektakulær tur.
I Aradena-kløften bevæger vi os gennem et råt bjerglandskab med store sten, rå og stejle klippevægge og tekniske passager. Her skal vi bruge både fysikken, koncentrationen og hinanden, og på de vanskeligste steder er vi hjulpet af kæder og klippe til at holde fast i. Bjerggederne græsser på de stejle klippevægge og gåsegribben svæver over os på udkig efter det næste ådsel.
Ved toppen besøger vi den næsten forladte landsby Aradena. Her står husene som spor efter et samfund, hvor mennesker engang levede med bjergene som både nabo og livsvilkår og får fortællingen om hvordan nabostridigheder ødelagde landsbysamfundet.
Vi krydser også Aradena-kløftens vartegn - den markante stålbro 138 meter over kløftens bund.
På tilbagevejen følger vi de gamle stier mellem højlandet og kysten, der gennem århundreder blev brugt til at forbinde marker og landsbyer i bjergene med fiskerbyerne Loutro, Lykos og Finikas.
Mulighed for afkortning af turen: Gå ad landevejen fra Aradena efter 9 km og ned til Lykos – samme turlængde men er på fast og stabilt underlag med jævnt fald. Tag en båd hjem (Retur-sejlads er for egen regning)
Dagens vandring: 16 km, 8-9 timer, Sværhedsgrad: T3/rød, Hm-op/ned: 800/800
Midt på ugen: Fridag i Loutro
Efter tre dage på stierne er dagen din egen.
Måske kalder havet på en svømmetur. Måske trænger benene til en rolig dag, mens du betragter livet omkring havnen fra en taverna. Eller måske har du stadig lyst til at gå på opdagelse.
Der er ikke noget, du skal nå. Fridagen er en del af rejsens rytme og giver tid til at lade ugens første oplevelser bundfælde sig, restituere og lade op.
Tur 4: Imbros-kløften
Efter sejlads til Chora Sfakion og bustransport videre til landsbyen Imbros vandrer vi ned gennem kløften.
Imbros-kløften bliver ofte kaldt Samaria-kløftens lillebror. Men den fortjener at blive oplevet på sine egne præmisser.
Undervejs ændrer både vegetationen og klippevæggene karakter. Nogle steder åbner kløften sig, mens den andre steder snævrer ind, så klipperne næsten synes at lukke sig omkring os.
Det smalleste sted angives til omkring 1,6 meter, og der kan de fleste nå begge klippevægge på én gang.
Imbros er teknisk lettere end Aradena, men underlaget er stadig stenet, og den lange nedstigning kan mærkes i ben og knæ.
Mulighed for afkortning af turen: Turen kan ikke afkortes – den kan til gengæld udvides med vandring fra Chora Sfakion helt eller delvist tilbage til Loutro langs kysten. Retur-sejlads er derfor for egen regning denne dag
Dagens vandring: 8 km, 3 timer, Sværhedsgrad: T1/grøn, Hm-op/ned: 0/675
Tur 5: Fra Marmara Beach til Agia Roumeli ved Samaria-kløftens udmunding
På ugens sidste fælles vandredag sejler vi til Marmara Beach og følger vi E4-ruten vestpå fra Marmara Beach mod Agia Roumeli ved Samaria-kløftens udmunding.
Landskabet skifter undervejs. Vi går gennem åbne, stenede områder, ad mere skyggefulde stier på pinjeklædte skrænter og langs stranden med sort vulkansk sand.
Vi slutter i Agia Roumeli ved udgangen af Samaria-kløften, og har man flere km i benene er der mulighed for at bruge eftermiddagen på at gå lidt ind i Samaria-kløften. Alternativt kan man tage en tidligere færge tilbage til Loutro, bade eller finde en plads på en taverna.
Mulighed for afkortning af turen: Ingen
Dagens vandring: 12 km, 5 timer, Sværhedsgrad:T2/blå, Hm-op/ned: 150/150
Kategoriseringen af af ruterne og tidsangivelserne følger den internationale standard for vandreruteberegninger DIN 33466: uddrag på dansk af standardnorm DIN 33466
Praktisk info
Er turen noget for dig?
Denne vandreferie er for dig, der gerne vil bruge både benene og hovedet.
Du holder af at være aktiv, men ved også, at en god vandredag ikke afgøres af farten. Du er nysgerrig på det landskab, du går i, og har lyst til at dele oplevelserne med andre.
Turen passer til dig, der:
- motionerer regelmæssigt
- har erfaring med længere vandreture
- kan vandre op til cirka 16 kilometer på en dag uden at være træt den næste dag
- kan klare at gå helt til toppen af Rundetårn eller op ad trapperne på Møns Klint med en pause
- går sikkert på løse sten og ujævne stier
- er tryg ved smalle passager med stejlt fald til den ene side
- ikke lider af højdeskræk
- sætter pris på natur, historie og fællesskab
- gerne standser op, når naturen, udsigten eller fortællingen fortjener det
Er du i tvivl om dit niveau, er du velkommen til at kontakte os, inden du booker.
Det skal du have med på stierne
Vingesus anbefaler:
- Tilgåede vandresko eller vandrestøvler med godt greb
- Vandrestave
- En dagtursrygsæk med plads til:
- Rigeligt drikkevand: regn ca. 1 liter i timen - overvej et drikkesystem
- Solcreme og hovedbeklædning
- Badetøj og et let håndklæde
- Vind- eller regnjakke – selv på Kreta kan det blive regnvejr
- Snacks eller energi til dagens vandring: tørret frugt og saltede nødder og små müslibars er super godt
Bemærk:
Vejr, varme, erosion og nedfaldne sten kan påvirke forholdene på stierne. Turlederen kan derfor ændre den enkelte rute, hvis det er nødvendigt for gruppens sikkerhed og den samlede oplevelse.
Dato, pris og rejse
Hvornår skal vi afsted?
Vi rejser til Loutro fra søndag den 9. maj til søndag den 16. maj 2027.
Rejsen begynder tidligt søndag morgen fra Billund Lufthavn. Til gengæld lander vi på Kreta allerede om formiddagen og har dermed god tid til at komme helt ned i tempo, inden vandrestøvlerne for alvor skal i brug.
Rejseperiode: 9.–16. maj 2027
Afrejse: Billund Lufthavn
Flyselskab: Airseven
Udrejse: Kl. 05.30–10.10
Hjemrejse: Kl. 11.15–14.15
Flytider er oplyst i rejsetilbuddet og kan blive ændret af flyselskabet.
Pris
Pris pr. person: 10.850,-
Prisen gælder ved indkvartering i delt dobbeltværelse med havudsigt på Hotel Madares. Morgenmad er inkluderet under hele opholdet.
Det får du med i prisen
✔ Fly fra Billund til Kreta tur-retur
✔ Indkvartering på Hotel Madares
✔ Delt dobbeltværelse med havudsigt
✔ Morgenmad under opholdet
✔ Halvpension på tre af rejsens dage
✔ Transfer tur-retur
✔ 20 kg indchecket bagage
✔ 5 kg håndbagage
✔ Mad ombord på flyet tur-retur
✔ Bådtransport og entréer med mindre andet er anført i turbeskrivelserne
✔ Fem guidede vandredage
✔ Vingesus-formidling om områdets natur, kultur og historie
✔ Et rejsefællesskab, hvor vi oplever landskabet sammen
Her skal vi bo
Hotel Madares i Loutro
Vi bor på Hotel Madares med udsigt over havet og Loutros lille havn. Hotellet bliver vores faste base gennem ugen, så vi slipper for at pakke sammen mellem vandredagene.
Morgenmaden er inkluderet, og på tre af rejsens dage er halvpension en del af pakken. På de øvrige aftener bliver der mulighed for selv at gå på opdagelse blandt Loutros tavernaer og finde sin egen favorit ved vandet.
Alle værelser kan anvendes som enkelt- eller dobbeltværelser. Rejsens grundpris gælder en plads i delt dobbeltværelse med havudsigt. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg og afhænger af tilgængelighed.
Mulige tilkøb
Du kan supplere rejsen med følgende tilkøb:
- Eneværelse: 1.500 kr.
- Afbestillingsforsikring: 490 kr. pr. person
- Årsrejseforsikring for personer under 70 år: 440 kr. pr. person
- Årsrejseforsikring for personer over 70 år: 676 kr. pr. person
- Bestemte pladser forrest i flyet tur-retur: 300 kr. pr. person
- Ekstra benplads tur-retur: 590 kr. pr. person
- Energisikring: 249 kr. pr. person
Tilvalg bestilles med forbehold for tilgængelighed og Primo Tours’ gældende betingelser.
Rejseforsikring
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring er ikke inkluderet i grundprisen. Vi anbefaler, at du har en rejseforsikring, som dækker aktiv ferie og vandring på rejsens beskrevne niveau.
Vær opmærksom på, at afbestillingsforsikring og rejseforsikring dækker forskellige situationer. Kontrollér derfor betingelser, dækningsområde og eventuelle undtagelser, før du vælger forsikring.
Betaling og tilmelding
Ved tilmelding opkræves et depositum på 2.000 kr. pr. person. Depositummet skal efter tilbuddet indbetales cirka fire dage efter, at Primo Tours har modtaget deltagerlisten. Restbeløbet skal være Primo Tours i hænde senest 60 dage før afrejse.
Den endelige tilmeldingsfrist og antallet af pladser fastlægges i forbindelse med rejseaftalen. Antallet af pladser kan ifølge tilbuddet justeres.
Din plads er sikret, når tilmeldingen er bekræftet, og depositummet på 2.000 kr. er betalt. Rejsen gennemføres ved det oplyste minimumsantal deltagere. Det resterende beløb betales senest 60 dage før afrejse.
Udgifter, der ikke er inkluderet
Medmindre andet fremgår af den endelige rejseaftale, skal gæsten selv betale:
- Måltider ud over morgenmad og de tre inkluderede dage med halvpension
- Drikkevarer
- Personlige indkøb
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Eventuelle valgte fly- og værelsestilkøb
- Eventuel græsk klima- eller miljøafgift, som betales direkte til hotellet
- Bådtransport eller entréer ud over
Lokal klimaafgift i Grækenland
Den lokale overnatningsafgift er ikke inkluderet i rejsens pris. Den betales direkte til hotellet ved indtjekning, normalt kontant eller med betalingskort. Udgør pt. max. 15 Euro pr. værelse
Turen gennemføres ved 14 deltagere og der er maks. plads til 18 deltagere












